Af Juan Marsé
Midt i den aktuelle konflikt mellem Catalonien og den spanske centralregering udkommer Juan Marsés roman Den tosprogede elsker, en satire over den catalanske sprogpolitik, på dansk.
Den tosprogede elsker (1990) er historien om Juan Marés, der bliver bedraget og forladt af sin kone, en rig kvinde fra det catalanske borgerskab. I sin iver efter at generobre hende genskaber han sig selv klædt ud som charnego, et nedladende udtryk for en indvandrer fra det sydlige Spanien, fordi hans kone i det skjulte føler en lidenskab for ”sortsmuskede sydspaniere”.
Den groteske historie udvikler sig til en satire over den sproglige og sociale catalanske dualitet og i sidste ende også over personlig identitet. Romanen blev belønnet med Premio Ateneo de Sevilla.
Romanen er oversat af Spanienskorrespondent Sara Høyrup og er støttet af STATENS KUNSTFOND.
ANMELDELSER:
Uddrag fra DBC's lektørudtalelse:
"Det er en gribende og finurlig bog om Juan, som ikke rigtig kan komme videre i livet uden sin Norma og vælger en noget utraditionel levevej. Det kan være lidt forstyrrende for læsningen, at der er fodnoter, men som oversætteren også fortæller, er der mange sproglige detaljer, som er svære at oversætte."
https://bogrummet.dk/boganmeldelser/den-tosprogede-elsker-af-juan-marse/
Pris 250 kr
Bogen kan købes fra BoD's Netshop (købeknap) og fra netboghandlere som saxo.dk og gucca.dk
Juan Marsé er en af Spaniens store og velrenommerede forfattere, der har modtaget adskillige litterære priser, heriblandt Premio Cervantes i 2008, en spansk modsvarighed til nobelprisen.
Marsé blev født i Barcelona i 1933 og voksede op i efterkrigstidens Spanien. Han blev dybt påvirket af datidens moralske og sociale forfald og de markante klasseforskelle.
Flere af Marsés værker er filmatiseret, bl.a. "Den tosprogede elsker" (1993) og en af Marsés hovedværker, romanen "Kusine Montses dystre historie".
I sin takketale ved modtagelsen af Cervantesprisen sagde Marsé bl.a. ”Jeg er en catalaner, der skriver på castiliansk (spansk). Det har jeg aldrig betragtet som noget anormalt. Og selvom jeg tror, at de fleste deler mit synspunkt, er der dog dem, der betragter det som anormalt…Cataloniens kulturelle og sproglige dobbelthed har jeg levet med lige siden jeg lærte at tænke. Den er en berigelse.”
