Erindringer fra Det Røde Oprør i Vyborg 1918

Af Erik J. Tallgren

I anledning af Finlands 100-årsjubilæum i år (2017) har vi valgt at udgive Erik J. Tallgrens erindringer om borgerkrigen i Finland, også kaldet det røde oprør, der startede i januar 1918. Erik Tallgren voksede op i byen Vyborg (Viipuri på finsk) i Karelen og var 15 år, da krigen brød ud. Hans far, der var jernbaneingeniør, blev fængslet og senere skudt af de røde. Erik Tallgren giver her en levende og rystende beretning om, hvordan han oplevede krigen. Bogen har også uddrag fra hans mors breve og hans lillesøsters erindringer fra krigen.

Erik Tallgren var 15 år under borgerkrigens blodige begivenheder.

Det var sensationslyst, der drev os mindreårige drenge til denne mørke kælder, fra hvilken vi alle har bevaret en række blodige syn for livet. Det var karakteristisk for de unge i en krigstid. Vores lekture havde i fire år først og fremmest været krigsskildringer, vores lege var krigslege, vores spil var krigsspil. Var der noget underligt i, at vores sensationslyst var vækket og trængte til at blive stimuleret? De, hvis finfølelse skulle have været en hindring for at deltage i disse ekspeditioner til dødshuset, ville ikke blotte deres svaghed for kammeraterne. Man har brug for moralsk mod for at være sig selv i alle situationer.

ANMELDELSER:

Uddrag af DBC's lektørudtalelse:
"Det er en gribende og autentisk beretning Tallgren har skrevet, og vi forstår, hvor traumatiserende de tre måneder har været for en stor dreng, og bogen sætter forskellene på vores og Finlands nyere historie i relief."

http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/erindringer-fra-det-roede-oproer-i-vyborg-1918-af-erik-johan-tallgren

Pris 140 kr


Erik J. Tallgren

Erik J. Tallgren (f. 1902) voksede op i byen Vyborg (Viipuri på finsk) i Karelen og oplevede her borgerkrigen mellem de røde og hvide i 1918 på nært hold. Han nedskrev sine erindringer herom i 1931. Erik Tallgren havde en stor interesse for sprog og talte i sit voksne liv syv sprog.
Han emigrerede til Mexico i 1950 og boede her indtil 1976, hvor han vendte tilbage til Finland, hvor han døde året efter.