10.09.2020

Lucius - Udgave 3 (Classic)

Rejsen i litteraturen
Temaet for Lucius 3 er ”Rejsen i litteraturen”. Mennesker har altid rejst, for græsset er altid grønnere på den anden side af åen, og den menneskelige nysgerrighed er ustyrlig. Men hvad sker der, når man mødes med det fremmede, når man som et umælende æsel ikke forstår det fremmede kaudervælsk, og når man på ingen måde er i stand til at gøre sig forståelig på anden måde end at fremstamme ”Una cerveza, por favor” eller ”La cuenta, por favor”? Og hvad sker der, når man møder noget, som er så fremmed, at man nødvendigvis må tage afstand, og der alligevel er kontakt menneske til menneske? Litteratur har altid handlet om at rejse, hvis ikke en ydre rejse, så en indre. Emnet er vidtfavnende, hvilket de otte bidrag til dette nummer også vidner om. Vi følger Don Quixote og hans væbner Sancho Panza på deres færd over den castilianske højslette fuld af indbildte udfordringer, vestindienfarersken Fredrika Bremer, der i midten af 1800-tallet rejste gennem Nordamerika og Cuba og beskrev slavernes vilkår, og Karen Blixens forhold til og syn på ”the natives” i Kenya. To af artiklerne beskriver meninger og tanker om rejsen i litteraturen generelt, og vi får en interessant gengivelse af sørejserne i Carsten Jensens Vi de druknede. Vi følger den spanske forfatter Sergio del Molino på hans rejse gennem ”Det tomme Spanien”, og endelig indgår også et uddrag af den svenske forfatterinde Anne-Marie Berglunds bogBreven till Mamma, hvor forfatterinden rastløs og alene skriver til sin mor fra et ophold i et lummervarmt Nice.

I disse coronatider, hvor rejsemulighederne er så begrænsede, får rejsetemaet måske også en ekstra dimension for alle os, der hidtil har været så forvænt med at kunne færdes næsten, hvor det lyster os. Netop i disse begrænsede tider kan det, håber vi, være inspirerende at slå følge med forskellige forfattere på deres rejser og forestille sig, hvordan deres rejser forløb.

Tak til María Teresa Gallego Martínez, René Vázquez Díaz, Jørgen Stormgaard, Tove Mengel Harder, Anne-Marie Berglund, Lise Lotte Frederiksen og Ole Skov Thomassen for deres bidrag til temaet. Også tak til Cecilia Banfi for illustrationen til temaet.
Næste nummers tema vil være ”Buenos Aires i litteraturen”.
Redaktionen

Lucius’ redaktion: Forlaget Apuleius’ Æsels redaktion: Viveca Tallgren og Sten Jacobsen. Skribenter: María Teresa Gallego Martínez, René Vázquez Díaz, Jørgen Stormgaard, Tove Mengel Harder, Anne-Marie Berglund, Lise Lotte Frederiksen og Ole Skov Thomassen og Viveca Tallgren.


07.03.2020

Lucius - Udgave 2 (Classic)

Forlag på kanten
Til dette andet nummer af vores tidsskrift Lucius har vi valgt temaet ”Forlag på kanten”. Vores valg af emnet skyldes primært en nysgerrighed efter at vide, hvordan andre små forlag gebærder sig i en tid, hvor bogmarkedet og bogbranchen er i opbrud. Rygtet siger, at interessen for bogen er i aftagende, men der er aldrig udkommet flere bøger. Gyldendals nedlæggelse af Merete Ries’ gamle og højtprofilerede forlag Rosinante og den samtidige introduktion af det nye Bonnier-forlag Gutkind. Den tydelige splittelse mellem store forlag med betydelige faste omkostninger og en underskov af fremvoksende mikroforlag uden store faste omkostninger og bemandet af gratis- eller næsten gratis arbejdende redaktører. På bogmarkedet er der en lignende opsplitning mellem et mainstreammarked og et nichemarked. Det er den samme tendens, når det drejer sig om aviser og boghandlere, og tendensen bunder vel dybest set i noget sociologisk. Den gamle fælles litterære offentlighed, som man havde tilbage i industrisamfundet er erstattet af konkurrerende og i varierende grad dominante offentligheder. I en sådan virkelighed er opkomsten af mikroforlag og nicheboghandlere logisk, og man ser den også i udlandet, da Danmark jo blot er ét blandt andre vestlige samfund. Vurderet på denne måde, er der intet, der tyder på bogens undergang.

Mikroforlagenes motivation er givetvis ikke økonomisk, men netop passionen for litteratur. Mennesker i vores tid løber hurtigere og hurtigere og har ofte hverken ro eller tid til at læse, og i moderne hjem skal man lede længe efter bogreoler. De elektroniske medier bidrager til hurtigheden med påfølgende koncentrationsvanskeligheder, og læsning af god litteratur kræver oftest såvel ro som koncentration.

På trods af disse tendenser dukker det ene lille con amore-forlag op efter det andet, hver især med en utrolig kreativitet og et øje for at udvikle deres helt specifikke brand. Man graver oversete eller glemte, talentfulde forfattere frem, man udgiver litteratur, der går udenom mainstream-værker og bestsellers, man ønsker at fremme kvalitet og originalitet, det skæve og aparte. Mikroforlaget Palomar ramte endda i plet med udgivelsen af den hviderussiske Svetlana Aleksijevitj, der fik nobelprisen i 2015. Der må alligevel være en længsel efter fordybelse og nysgerrighed efter at kende den uendelige strøm af fantasier og tanker, som den menneskelige bevidsthed og underbevidsthed er i stand til at skabe.

Der er næppe grund til at tro, at der er omfattende interessemodsætninger mellem de store forlag og mikroforlagene. Snarere tværtimod. Bogen er oppe imod en konkurrence fra magtfulde substituerende elektroniske produkter som streamingplatformen Netflix og andre, Facebook, Youtube etc. Hvis mikroforlagene kan være med til at øge interessen for bogen, så kan det kun være i de store forlags interesse.
I de fire år vi selv har eksisteret kan vi konkludere, at arbejdet som mikroforlæggere er både spændende og udbytterigt, men til tider også udfordrende, når man, som vi, kun er to personer om arbejdet. Det mest positive ved forlæggerarbejdet, synes vi selv, er at arbejde professionelt med litteraturen og finde frem til gode velskrevne værker, som også rummer en god historie, refleksion og originalitet. For os har samarbejdet med de forfattere, vi har udgivet, også været meget udbytterigt. Udfordringen har især været markedsføringen og alt det praktiske arbejde, der følger med udgivelserne. Vi har deltaget i flere bogfestivaler af hvilke Lille Bogdag vel er en af de helt centrale for de små forlag. Det har været sjovt og inspirerende at få en snak med andre forlæggere, men det kan være træls, som jyderne siger, at stå med alle sine perler af udgivelser uden at få solgt så mange af dem. Men det er udfordringerne, man lærer noget af.

Vi siger tak til alle de forlæggere og anmeldere, der har givet deres bidrag til dette nummer af Lucius. Jeres bidrag bekræfter, at den smalle litteratur er værd at kæmpe for. Af pladshensyn har vi ikke haft mulighed for at omtale alle mikroforlag, men heri ligger der ikke en vurdering.
Redaktionen

Næste nummers tema: Rejsen i litteraturen

Lucius’ redaktion: Viveca Tallgren og Sten Jacobsen, forlaget Apuleius’ Æsel.
Skribenter: Cecilia Banfi, Jan-Ivar Lindén, Liv Camilla Skjødt, Sofie Vestergaard Jørgensen, Therese Helga Emborg, Guillermo Camacho, Jørgen og Grete Gylling, Ole Skov Thomassen, Wilma Lie, Anne Elisabeth Klint, Helge Krarup, Viveca Tallgren og Sten Jacobsen.


31.08.2019

Lucius - Udgave 1

Dette er det første nummer af Apuleius’ Æsels nye litteraturtidsskrift, Lucius. Tidsskriftet vil udkomme et par gange om året, og hvert nummer vil handle om et udvalgt tema. Temaet i dette nummer er På den anden side, som vi har bedt forskellige forfattere at skrive om.

I Apuleius’ roman fra Romerrigets tid Det gyldne æsel, eller Forvandlinger, som den oprindelig hed, er hovedpersonen Lucius indbegrebet af en person, der befinder sig på den anden side. I romanens begyndelse rejser han rundt på jagt efter det overnaturlige, og han forestiller sig, at intet er, som det tager sig ud for at være. Da han møder tjenestepigen Fotis, som er i huset hos en ”vidtberømt troldkvinde” Pampile, forfører han hende og får hende til at låne nogle af sin herskerindes remedier. Lucius vil gerne prøve at flyve, men ak, Fotis fuskeri fører til, at Lucius bliver forvandlet til et æsel, den tids ydmygede arbejdsdyr, og hun har ikke lige remedierne for hånden, der kan gøre ham til menneske igen.
Gode råd er dyre, og stakkels Lucius må tilbringe natten i stalden sammen med et andet æsel og sin egen ridehest, som nu ikke længere værdiger ham et blik.

Og herfra går det over stok og sten. Fotis lover at gøre ham til et menneske igen næste dag, når hun har fået fremskaffet det fornødne, men inden det kommer så vidt, bliver huset udsat for et røveri, og røverne stjæler både Lucius og de to andre lastdyr.
Romanen handler herefter om Lucius’ rejse rundt i Romerriget, hvor han som et umælende æsel, men med sin menneskelige forstand i behold, må iagttage livet omkring ham fra en position på den anden side af normaliteten. Med dette perspektiv fra sidelinjen beskriver han den menneskelige komedie. Flere gange svæver han i den største livsfare, han bliver slået med stokke, pisket og grinet af, som det var almineligt for æsler dengang, og han udvikler på komisk vis typiske æseltræk på grund af den behandling, han bliver udsat for. Han bliver gentagne gange solgt og købt på markeder, bliver stjålet, får forskellige herrer med forskellig personligheder og repræsenterende forskellige lag i samfundet, som alle behandler ham meget forskelligt. Et yderpunkt er tjansen som arbejdsæsel i et bageri (sådan et, som man kan se i Ostia), hvor han med bind for øjnene trækker møllehjulet rundt. Et andet yderpunkt er, da han af sin venlige og lattermilde herre, der har opdaget hans gourmetagtige madvaner, bliver inviteret indenfor og lagt til bords sammen med herren selv. Rygtet om det besynderlige æsel spreder sig vidt omkring, og hans berømmelse gør, at en kvinde bliver så håbløst forelsket i ham, at hun bestikker en slave, så hun i hemmelighed kan tilbringe en elskovsnat med ham. Den slags kan selvfølgelig ikke skjules, og tidens kvikke hoveder får den vittige ide, at han som led i en gladiatorforestilling skal formæles med en dødsdømt giftmoderske midt i arenaen, hvor mordersken efterfølgende til almindelig morskab skal sønderrives af vilde dyr. I sidste øjeblik stikker han af, og det lykkes ham at undgå både formæling og de vilde dyr samt at finde midlet, der kan gøre ham til menneske igen.

Grundlæggende er der nok ikke så meget nyt under solen. Dengang som nu ses det menneskelige komediespils absurditet tydeligst fra den udelukkedes iagttagerposition på sidelinjen.

Tak til Lucas Ruiz, Zinaida Lindén, Anne-Marie Berglund, Jan Gustafsson, Efrain Trava, David Guijosa og Adam Brones for deres bidrag til temaet På den anden side. Også tak til Cecilia Banfi for de to illustrationer til temaet.
Redaktionen

Lucius’ redaktion: Forlaget Apuleius’ Æsels redaktion: Viveca Tallgren og Sten Jacobsen. Skribenter: Lucas Ruiz, Zinaida Lindén, Anne-Marie Berglund, Jan Gustafsson, Efrain Trava, David Guijosa, Adam Brones, Viveca Tallgren og Sten Jacobsen.