HANNIBAL OG ALEXANDRA

En børnebog af Jacob Levitan og Sten Jacobsen

En filosofisk børnebog om musen Hannibal og anden Alexandra, der bliver forelskede i hinanden. Bogen kan læses af både børn fra ca. 5-årsalderen og voksne. Musen Hannibal og anden Alexandra er blevet forelsket i hinanden, og det er ikke helt uproblematisk. De står i et klassisk dilemma mellem familien og omgivelserne på den ene side og deres egne ønsker og længsler på den anden. Hvad skal de dog gøre? De må træffe et svært valg, men så ændrer samfundsnormerne sig. Bogen forholder sig til aktuelle problemer i den globaliserede virkelighed og kan læses både konkret og i en overført samfundsmæssig betydning.

Illustreret af Christina Laforce

JACOB LEVITAN

Jacob Levitan er cand.scient. i fysik. Han emigrerede til Israel i 1982 og afsluttede sin Ph.D i Bar Ilan Universitetet. Han blev professor ved Université de Libre og Institute Solvay i Bruxelles i 1990. I 1992 vendte Jacob Levitan tilbage til Israel. Han har skrevet mere end 100 videnskabelige artikler inklusive artikler i fagboger, internationale konferencer og journaler og har vundet flere priser inden for fysik, kardiologi og cancerforskning. Jacob Levitan var leder af fysikafdelingen i Ariel fra 1992 til 2002, hvor han så det som sin opgave også at fremme arabiske studenter, som han tilskyndede til at studere dér. Flere af dem har opnået Ph.D. Hannibal og Alexandra er Jacob Levitans litterære debut.

STEN JACOBSEN

Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har udgivet fire mikro- og mentalitetshistoriske bøger, baseret på lokal- og slægtshistorisk materiale. Han debuterede litterært i 1999 i Danmarks Radio med novellen Skrænten og i 2004 vandt han novellekonkurrencen i tidsskriftet Reception  med novellen Ikke-novelle med fraværende hovedpersoner. Novellesamlingen Blind trappe er hans skønlitterære debutbog.

Illustrationer:

Christina Laforce er cand.mag i litteraturvidenskab og fransk. Christina arbejder også som billedkunstner og laver illustrationer til bl.a. bøger, covers og magasiner. Hun har samarbejdet med Atelier Halbirk i Paris og har haft udstillinger i København, Bruxelles Paris, London m.fl. (www.christinalaforce.com)