Af Christer Kihlman
I 1976 rejste den finlandssvenske forfatter Christer Kihlman til Argentina for at skrive om en fjern slægtnings ophold i landet. Få dage efter sin ankomst møder han Juan, en taxi boy, som han fra første færd bliver fascineret af. Hans oprindelige skriveprojekt bliver lagt på hylden, til fordel for Juan. Der udvikler sig et stærkt venskab mellem de to, og Kihlman sætter sig for at skrive en bog om Juans liv, hans familie og om hans vej til den mandlige prostitution som levevej. ”At skrive et menneske” kalder han det nye projekt, som beskrives i bogen Alle mine sønner.
Man bliver fra første færd draget af Kihlmans oprigtige beskrivelse af de kulturkonflikter, han undertiden kon- fronteres med i samværet med Juan og hans familie. Ikke mindre interessant bliver det at læse om Juans besøg hos fortælleren i Finland, hvor han bliver et halvt år, på trods af sine vanskeligheder ved at falde til. Et ekstra krydderi under læsningen er Kihlmans skarpe iagttagelser af sine omgivelser og hans store selv- erkendelse, der giver bogen en eksistentiel dimension.
Selvom Alle mine sønner udkom for fyrre år siden, er den ingenlunde forældet. Den er ikke blot en beskri- velse af de stærke følelser i venskabsforholdet med Juan, der grænser til et kærlighedsforhold, og derfor ligger uden for den almindelige forståelsesramme. Som læser får man også et billede af det Argentina, der gemmer sig bag turistbrochurernes kulørte facade. Kihlmans bog er usædvanlig og dybt original.
302 sider. Pris 225 kr.
Oversat fra svensk af Viveca Tallgren
Uddrag af DBC's lektørudtalelse:
«Den har en række fine refleksioner over kulturforskelle og kærlighed. For dem, der tør give sig i kast med en lidt anderledes læseoplevelse. [...] Velskrevet og personlig fortælling, som indeholder en række refleksioner over livets mange facetter.»
Vurdering af «Alle mine sønner» af Kjeld R. Lings, tolk og PhD.:
«Hele vejen igennem har jeg været fascineret af forholdet mellem bogens to hovedpersoner. Takket være de år, hvor jeg har boet i spansktalende lande, kan jeg spejle temmelig mange af mine personlige erfaringer i de oplevelser og uundgåelige konflikter, som forfatter-jeg’et og Juan gennemlever på grund af deres vidt forskellige sociale og kulturelle baggrund og divergerende forventninger til livet.
I de passager, hvor de to mænd har det godt sammen (og det har de heldigvis en del af tiden), har jeg følt mig både fascineret og rørt. Jeg tænker f.eks. på den dag i begyndelsen af deres bekendtskab, hvor de er ude at gå en lang tur, og hvor de endnu ikke har sproget til at kommunikere med hinanden. Her bliver hver eneste lille fysiske detalje betydningsfuld: en blid hånd på skulderen, en venlig arm omkring livet, et langt blik ind i den andens øjne, et varmt smil. Det er meget smukt beskrevet. Og midt i det hele konkluderer Juan med prisværdig klarhed: ”Soy feliz” (Jeg er lykkelig).»
Christer Kihlman (1930 – 2021) var en af Finlands mest farverige og kontroversielle forfattere, af nogle endda betragtet som den bedste forfatter i sit hjemland. Hans forfatterskab er kendetegnet ved et stærkt socialt engagement og en psykologisk skarphed, og han lægger ikke fingre imellem i sine beskrivelser af problematikker omkring ægteskab, seksualitet, social uretfærdighed og alkoholisme.
Kihlman debuterede i 1960 med romanen Se upp salige! Nogle af hans mest opsigts- vækkende værker er Människan som skalv (1971), Dyre prins (1975), som findes i dansk udgave med titlen Mennesket der var tilfreds med sit liv (1976) og Gerdt Bladhs undergång (1987), der også foreligger på dansk med titeln Gerdt Bladhs undergang (1988).
Alle mine sønner udkom i Finland og Sverige i 1980 og udkommer nu på dansk.
