Lilly og den lådne kæmpe

Af Christina Laforce

Lilly og den lådne kæmpe er en børnebog for 2-5 årige med tekst af Christina Laforce og smukke tegninger af japanske Saëko. Lilly er et lille spøgelse, der driller og laver narrestreger med andre børn og spøger rundt, men det er ikke altid lige sjovt at være et spøgelse, fordi alle går lige igennem hende. En dag finder Lilly en stor lodden kæmpe i haven, og så sker der ting og sager, der ændrer Lillys tilværelse.

ANMELDELSER:
Uddrag af DBC's lektørudtalelse:
"Det er en flot, æstetisk bog både tekst- og billedmæssigt. Historien om de to aparte eksistenser, der mødes og hjælper hinanden, er fint fortalt via smukke, særprægede tegninger i grå/sort/hvid/rød farver og en velskrevet tekst.

Anmeldt i Bogtanken: http://www.bogtanken.dk/anmeldelse-af-boerneboeger/anmeldelse-lilly-og-den-laadne-kaempe/

Pris 225 kr


Christina Laforce

Forfatter

Christina Laforce er cand.mag. i litteraturvidenskab og fransk. Christina arbejder også som billedkunstner og laver illustrationer til bl.a. bøger, covers og magasiner. Hun har samarbejdet med Atelier Halbirk i Paris og har haft udstillinger i København, Bruxelles Paris, London m.fl. (www.christinalaforce.com)


Saëko

Illustrator

Saëko er japaner, men har fået sin kunstneriske uddannelse i England på Kent Institute of Art and Design og Bath College og Higher Education. Hun har bl.a. haft udstillinger i USA, England, Canada, Japan og har illustreret adskillige bøger. Hun har også fået priser for sine illustrationer, heriblandt for bogen ”Vers på tvers” i Norge i 1999. (www.saekosaeko.net)